Lagdeling forklaret: uld, fleece og skaljakke på turen

På en tur skifter vejret, og det gør din krop også. Op ad bakken sveder du, i pausen fryser du, og når regnen kommer, skal den holdes ude. Én tyk jakke kan ikke klare det hele. Derfor klæder friluftsfolk sig på i lag, som kan tages af og på. Her forklarer vi, hvad hvert lag skal kunne, hvilke materialer der virker, og hvordan du sætter dem sammen til danske ture.

De tre lag

1. Inderlaget ligger mod huden og skal flytte sveden væk.
2. Mellemlaget holder på varmen.
3. Yderlaget holder vind og regn ude.

Pointen er, at du kan regulere. Du tager mellemlaget af, når du går op ad bakke, og tager det på igen i pausen. Du har skallen i rygsækken, til det begynder at regne eller blæse.

Inderlaget: uld eller syntetisk

Inderlaget er det, du har på hele dagen. Det skal transportere fugt væk fra huden, så du ikke bliver kold, når du stopper.

• Merinould varmer, selv når den er fugtig, og lugter meget mindre end syntetisk, selv efter flere dage. Den er blødere end almindelig uld og klør sjældent. Til gengæld er den dyrere og lidt mindre slidstærk.
• Uldblandinger med fx nylon eller polyester er mere holdbare og tørrer hurtigere end ren uld.
• Syntetisk (polyester) er billigt og tørrer hurtigt, men det begynder at lugte efter en dag eller to.
• Bomuld skal blive hjemme. Det suger sved og regn til sig, tørrer langsomt og bliver koldt.

Vægten på uldundertøj angives ofte i gram pr. kvadratmeter. Et let lag omkring 150 g/m² passer til sommer og hårdt arbejde. Omkring 200 til 260 g/m² er varmere og passer til forår, efterår og vinter.

Læs mere i vores guide til uldundertøj og merino. Uld gælder også fødderne, se vandresokker.

Mellemlaget: fleece, dun eller syntetisk fyld

Mellemlaget fanger luft og holder på varmen. Du har brug for det i pauser, i lejren og på kolde dage.

Fleece

En fleecetrøje er det klassiske mellemlag. Den ånder godt, varmer, selv når den er fugtig, og tørrer hurtigt. Det gør den god at gå i, når det er koldt. Til gengæld slipper vinden igennem, og den fylder mere end dun.

• Tynd fleece eller grid-fleece (100 g/m² eller lettere) er til at gå i.
• Tykkere fleece (200 g/m² og op) er til lejren og kolde dage.
• Lynlås hele vejen gør det nemt at lufte ud.

Dunjakke

En dunjakke giver mest varme for vægten og pakker meget småt. Den er perfekt til pauser og aftener i lejren. Men dun mister meget af sin varme, når det bliver vådt, og du sveder hurtigt i den, hvis du går i den. Brug den over fleecen, når du står stille.

Syntetisk fyld

Jakker med syntetisk fyld varmer stadig, når de er fugtige, og tåler dansk regn og kondens bedre end dun. De er lidt tungere og fylder mere, men er et godt valg til shelterture og fugtigt vejr.

Yderlaget: skaljakke og regntøj

Yderlaget skal holde regn og vind ude, men helst lade sveden slippe ud. Der er to typer:

• Åndbar skaljakke med membran, fx Gore-Tex eller producentens egen. Den holder regnen ude og lader noget af sveden slippe ud. Det er den, du går i. Se skaljakke til damer og skaljakke til herrer.
• Regntøj i PU er helt vandtæt og billigt, men ånder ikke. Det er fint til korte ture, festival og børn, men du bliver våd indefra, hvis du går hurtigt. Se regntøj til damer, regntøj til herrer og regntøj til børn.

Kig efter en god hætte, ventilationslynlåse under armene og en længde, der dækker over hoftebæltet på rygsækken.

Skallen virker kun, hvis overfladen preller vand af. Når den begynder at suge vand, skal den vaskes og imprægneres. Se imprægnering af skaljakke og regntøj.

Sådan sætter du lagene sammen

Sommerdag i Danmark (15 til 22 °C)

• Inderlag: tynd t-shirt i merino eller syntetisk.
• Mellemlag: tynd fleece i rygsækken til pauserne.
• Yderlag: let skal- eller regnjakke i rygsækken.

Forår og efterår (5 til 12 °C)

• Inderlag: langærmet uldtrøje.
• Mellemlag: fleece, som du tager af, når du går op ad bakke.
• Yderlag: skaljakke på, når det blæser eller regner.
• I pauser og i lejren: dunjakke eller syntetisk jakke over det hele.
• Hue og tynde handsker.

Vinterdag (omkring 0 °C og blæst)

• Inderlag: kraftigere uldundertøj, top og bund.
• Mellemlag: fleece og evt. en tynd syntetisk jakke.
• Yderlag: skaljakke og skalbukser.
• Pauser: en varm dunjakke. Tag den på, før du begynder at fryse.
• Hue, buff og varme handsker.

Aften i lejren og natten

Skift til et sæt tørt inderlag, der kun bruges til at sove i. Tag en hue på og en dunjakke over, til du kryber i soveposen. Det er en af de nemmeste måder at sove varmere på. Se også sovepose-temperatur forklaret.

Gode råd

• Start lidt kold. Efter ti minutters gang er du varm. Tag laget af, før du begynder at svede.
• Tag på i pausen, før du fryser. Det er meget nemmere at holde på varmen end at få den tilbage.
• Undgå bomuld, også i bukser og sokker.
• Hold reservelaget tørt i en vandtæt pose i rygsækken.
• Hoved, hænder og fødder taber hurtigt varme. En hue og et par tynde handsker vejer næsten ingenting.

Spørgsmål og svar

Hvad er lagdeling?

Lagdeling er at klæde sig på i flere tynde lag i stedet for én tyk jakke. Inderlaget flytter sveden væk, mellemlaget holder på varmen, og yderlaget holder vind og regn ude. Så kan du tage lag af og på efter vejret og tempoet.

Er uld eller fleece bedst?

De har forskellige jobs. Uld er bedst inderst mod huden, fordi den varmer, selv når den er fugtig, og lugter mindre. Fleece er et godt mellemlag, fordi den ånder og tørrer hurtigt.

Skal man have dunjakke på, når man går?

Som regel ikke. Du sveder hurtigt i dun, og fugten gør den mindre varm. Brug dunjakken i pauser og i lejren, og gå i fleece og skaljakke.

Kan man bruge en regnjakke som skaljakke?

Ja, men en regnjakke i PU ånder ikke, så du bliver fugtig indefra, når du går hurtigt. En åndbar skaljakke er bedre til lange ture.

Flere guides

Tøj

• Uldundertøj og merino og vandresokker
• Fleecetrøje og dunjakke
• Skaljakke til damer og skaljakke til herrer
• Regntøj til damer, herrer og børn
• Imprægnering af skaljakke og regntøj

Vandring

• Pakkeliste til vandretur